Ph.d.-studerende fra Siteimprove præsenterede på den prestigefyldte NAACL-konference i Minneapolis

Jessica O'Sullivan-Munck — jun 11, 2019 — Awards & Accolades

København – 11. juni 2019 – Simon Flachs, en ph.d.-studerende på Københavns Universitet, har præsenteret sin første afhandling “A Simple and Robust Approach to Detecting Subject–Verb Agreement Errors” på den højt respekterede 2019 Annual Conference of the North American Chapter of the Association for Computational Linguistics (NAACL) i Minneapolis, USA.

Dette er en fantastisk præstation for den 27-årige Simon, der samarbejdede med forskere fra Englands Universitet i Cambridge for at færdiggøre sin afhandling. Afhandlingen, der fokuserer på Natural Language Processing, undersøger, hvordan korrekturlæsnings-systemer baseret på kunstig intelligens (AI) kan gøres mere robuste ved at træne dem på kunstigt genererede eksempler på grammatiske fejl.

"Jeg er meget stolt over, at min afhandling var udvalgt til at blive præsenteret på NAACL-konferencen i USA. Jeg har arbejdet hårdt på min afhandling, og det er fantastisk at have delt mine resultater med de klogeste og skarpeste i branchen, samt at repræsentere Danmark selvfølgelig!" sagde Simon.

Simons Ph.D. er blevet sponsoreret af Innovationsfonden og IT-virksomheden Siteimprove. Fonden driver Danmark fremad ved at skabe gode rammer for landets iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan sætte fart i udviklingen. Siteimprove brænder for at sætte den enkelte bruger i centrum og forenkle administrationen af websites og gøre internettet til et bedre sted. Siteimprove blev grundlagt i København i 2003 og har siden ekspanderet til nu 13 kontorer i hele verden.