Globale digitale aktører indgår partnerskab

Kristian Duelund Kramer — okt 15, 2019 — Integrations & Partnerships Expansion & Growth

København, 15. oktober 2019 – Siteimprove, en prisvindende global Software-as-a-Service-virksomhed, som tilbyder en platform til at kvalitetssikre og optimere dine websites’ performance, har indgået et globalt partnerskab med danske Valtech, et globalt digitalt experience agency. 

Begge virksomheder har med et stærkt fokus på kvalitet slået sig fast som globale digitale aktører, og tilsammen har de over 40 års erfaring i branchen.

Både Siteimprove, der rangerer blandt de bedste softwarevirksomheder i EMEA ifølge G2 Crowd, og Valtech, der af Forrester er udnævnt som leder blandt mellemstore digitale experience agencies, ser det globale partnerskabsom en stor fordel for både eksisterende og fremtidige kunder.

”Vores baggrund er meget ens og vi deler ambitionerne om at tilbyde vores nuværende og fremtidige kunder de bedste digitale løsninger i markedet,  siger Peter Bovin, Vice President, Partnerships hos Siteimprove. ”Partnerskabet giver os en plads blandt Valtechs øvrige globale partnere som f.eks. Adobe, Sitecore og Episerver, og vi ser frem til at styrke samarbejdet.”

Partnerskabet giver tilsvarende Valtech mulighed for at tilbyde Siteimproves omfattende platform til deres egen kundebase. ”Det er kun naturligt for os at styrke og formalisere samarbejdet, og vi ser frem til at introducere Siteimprove til vores nuværende og fremtidige kunder,” siger Claus Thor Nielsen, Account Director og Senior Digital Advisor hos Valtech.

”Vi har nu samarbejdet med Siteimprove i længere tid, og vi har flere vellykkede fælles projekter bag os, herunder Siteimproves Adobe Experience Manager-integration, som vi har været med til at udvikle.” 
 
Hvis du ønsker at få mere at vide om partnerskabsmuligheder, er du velkommen til at kontakte Siteimproves Partner Marketing Manager, Kristian Duelund Kramer, på kdk@siteimprove.com 

 

Pressekontakt  
Jessica O’Sullivan  
Public Affairs & Relations Manager  
jos@siteimprove.com  
+45-8119 6967

 

Om Siteimprove

Siteimprove er en softwarevirksomhed, der brænder for at sætte den enkelte bruger i centrum og forenkle website-optimeringsprocesserne og gøre internettet tilgængeligt for alle besøgende uanset handicap. Siteimprove blev grundlagt i København i 2003 og har siden ekspanderet til nu ti kontorer i hele verden: Amsterdam, Berlin, København, London, Minneapolis, Oslo, Stockholm, Sydney, Tokyo, Singapore, Toronto, Zürich og Wien. Mere end 500 medarbejdere fordelt på 13 særskilte markeder giver os et globalt afsæt med en lokal tilgang.  

Om Valtech 

Valtech er et globalt digitalt bureau med fokus på forretningstransformation. Valtech revolutionerer, hvordan deres kunder møder forbrugerne, så de får en fantastisk kundeoplevelse på hele deres kunderejse på tværs af kanaler. Valtech er innovatører, designere, marketingeksperter, kreative hoveder og udviklere fordelt på fem kontinenter og med kontorer i 16 lande (Frankrig, USA, Storbritannien, Canada, Kina, Tyskland, Holland, Sverige, Schweiz, Danmark, Indien, Australien, Singapore, Argentina, Brasilien og Ukraine). Valtech er kendt for innovation og agilitet og skaber hidtil uset succes for deres Global 500-kunder, samtidig med at de optimerer deres time-to-market og investeringsafkast. For mere info kontakt Carsten K. Schou Hjæresen, Senior Country Marketing Manager, på carsten.schou@valtech.com.