Siteimprove og FN's Global Compact

Vi er stolte over at have været medlem af FN's Global Compact-initiativ siden 2010. Det opstiller standarder og universelt accepterede principper for virksomheders adfærd i forhold til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøet. En gang om året offentliggør vi vores Corporate Social Responsibility-rapport, som beskriver vores fremskridt inden for disse områder.

Vi er også hele tiden på udkig efter eksempler fra vores globale fællesskab på, hvordan teknologi, herunder vores egen, kan gøre internettet – og verden – til et bedre sted for alle. Vi har for nylig talt med den "blinde kok" og vinder af MasterChef for at få mere at vide om, hvordan hun navigerer i køkkenet og på internettet. Se videoen om det!

Siteimprove og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Siteimprove er efter vores overbevisning i en enestående position til at bidrage væsentligt til tre af verdensmålene, som ligger meget tæt op ad vores kerneforretning og ekspertise: kvalitetsuddannelse, mindre ulighed og partnerskaber.

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Sikre inkluderende og fair kvalitetsuddannelse og fremme livslange læringsmuligheder for alle

Vores bidrag

Vi vil uddanne hele befolkningen og give den de nødvendige færdigheder til at forbedre digital tilgængelighed. Vi tilbyder derfor:

Øget bevidsthed om digital tilgængelighed er et af de vigtigste fokuspunkter for vores CSR-indsats. Vi vil udbrede kendskabet til behovet for mere tilgængelige websites ved at:

  • Oprette og dele indhold på vores website og sociale medier
  • Tage initiativ til lokale arrangementer, som fokuserer på digital tilgængelighed
  • Støtte den årlige internationale dag for digital tilgængelighed, Global Accessibility Awareness Day (GAAD). I 2017 benyttede vi den årlige GAAD-fejring til at tage initiativ til et kæmpestort not-for-profit-arrangement i København. Vi planlægger flere arrangementer i 2018, som skal styrke fokus på og bevidsthed og læring om tilgængelighed.

Mål 10: Mindre ulighed

Styrke og fremme social, økonomisk og politisk inklusion af alle uanset alder, køn, handicap, race, etnisk baggrund, oprindelse, religion, økonomisk status eller anden status

Vores bidrag

Vi mener, at adgang til og brug af websites er en grundlæggende menneskerettighed. Vores teknologi gør en mærkbar forskel for mere end 6.000 virksomheder og deres brugere og giver andre de nødvendige værktøjer til at bidrage til forandring. Vores teknologi omfatter:

  • Siteimprove Accessibility-software, som vi har brugt mere end ti år på at udvikle, og som hjælper virksomheder med at fjerne digitale barrierer på deres websites
  • Den gratis tilgængelige Accessibility Checker til Google Chrome, som hjælper brugere med at registrere, forstå og udbedre tilgængelighedsproblemer på deres websites. Vores Chrome-udvidelse downloades hver måned af 1.000 nye brugere, hvoraf halvdelen kommer fra udviklingslande. Vi stræber efter at skabe øget adgang til økonomisk overkommelige tilgængelighedsløsninger

Mål 17: Partnerskaber for handling

Styrke og fremme effektive partnerskaber i det offentlige, mellem offentlige og private og i civilsamfund for at drage fordel af fælles erfaringer og ressourcer

Vores bidrag

Den digitale kløft kan kun gøres mindre med en fælles indsats fra forskellige interessenter.

  • Vi har arrangeret og deltaget i adskillige paneldiskussioner for at fremme dialog blandt politiske beslutningstagere, civilsamfund og standardiseringsorganisationer, bl.a. gennem vores deltagelse i den 10. samling af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (COP10)
  • Vi deltager i WAI-Tools, som er et samarbejdsprojekt om udvikling af tilgængelighedstest i samspil med et konsortium af industriens nøglespillere, nationale myndigheder og World Wide Web Consortium (W3C)
  • Vi fortsætter med at tilskynde regeringer på alle niveauer verden over til at vedtage effektive politikker og internationale tilgængelighedsstandarder, som understøtter digital inklusion

Sådan efterlever vi vores CSR-strategi i praksis

Community på græsrodsniveau

Vores lokale kontorer og medarbejdere deltager i meningsfulde aktiviteter med fokus på webtilgængelighed og til håndgribelig fordel for lokalsamfundet.

Globalt strategisk niveau

Vores virksomhed støtter og deltager i ambitiøse, spændende aktiviteter, som styrker webtilgængelighed.