Dit website er uden sammenligning din mest virkningsfulde digitale markedsføringskanal og langt mere effektivt end andre kanaler, herunder markedsføring på sociale medier, indholdsmarkedsføring, e-mailmarkedsføring, traditionelle outbound aktiviteter, trykte medier og andet markedsføringsmateriale. Hvorfor?

Fordi al digital markedsføring i relation til din virksomhed peger direkte på dit website.

Uanset hvordan potentielle kunder får øje på din virksomhed – om det er i et indlæg på sociale medier eller i en onlineartikel, på anbefaling fra en kollega eller blot ved at surfe på internettet – vil de altid besøge dit website for yderligere informationer og validere. Når besøgende blot er 0,05 sekund om at vurdere dit website og dit webdesign (kort sagt - om de vil handle med dig eller ej) eller vælger at forlade dit website igen, kan en overbevisende digital tilstedeværelse betyde meget for din pipeline og dermed virksomhedens omsætning.

94% af førstehåndsindtrykket af et website er udelukkende baseret på websitets umiddelbare fremtoning, så det er afgørende, at dit website lever op til dine besøgendes forventninger både med hensyn til form og funktion, hvis du ikke vil gå glip af omsætning. 73% af alle virksomheder investerer i webdesign for at styrke deres brand og gøre det bedre end konkurrenterne, så hvis dit website ser ud og fungerer, som om det var designet i 1990, er det tid til fornyelse.

Giv din virksomheds website et strategisk nyt design, og maksimer bundlinjen.

I dette blogindlæg får din vejledning om, hvordan du forbedrer din virksomheds bundlinje ved at give dit website et nyt design, herunder hvordan du måler succesen af din indsats.

Investeringsafkastet (ROI) for dit nye webdesign

Når du har besluttet dig for at tage springet og investere i et nyt design til dit website, er det vigtigt at beregne, hvilket afkast du forventer af investeringen. Som med ethvert investeringsafkast afhænger investereringsafkastet for dit nye webdesign af, hvor mange penge og timer der er brugt på det, og hvor store målbare forretningsresultater det skaber.

Lad os se nærmere på begge dele.

Omkostningerne ved et nyt websitedesign

Før du kan beregne investeringsafkastet for dit website, skal du anslå, hvor meget det nye webdesign kommer til at koste. Husk at medtage alle omkostningsfaktorer helt fra starten, så du undgår ubehagelige overraskelser senere i projektet.

Din beregning skal under alle omstændigheder omfatte alle startomkostninger til projektet samt omkostninger til websitets løbende vedligeholdelse. Prisen på et nyt webdesign hænger grundlæggende sammen med, hvor lang tid det tager at udvikle det, da projektprisen afspejler den tid, der medgår til design, programmering, indholdsskabelse og løbende kommunikation.

Uanset om opgaven overlades til et eksternt bureau, håndteres internt eller en hybridmodel, er det en god idé at have et tæt samarbejde med design- og indholdsteamet for at afgrænse alle forventede omkostninger ved at opstille projektmål, forventninger og en overordnet tidsramme.

Selvom de omkostninger (og den indsats), der er forbundet med at udvikle et nyt webdesign, som ændrer websitets underliggende grundlæggende struktur, kan virke skræmmende høje, vil det nye webdesign levere meget større resultater over tid end en overfladisk opdatering.

Her er de vigtigste omkostningsfaktorer, du skal tage højde for, når du planlægger et website redesign:

  • Projektledelse: Hvem skal administrere projektet? Hvem skal inddrages og give feedback?
  • Design: Er det en komplet ombygning eller blot en mindre genopfriskning?
  • Programmering: Er der tale om standardfunktioner eller specialudviklede funktioner? Hvor kompleks er websitets funktionalitet?
  • Teams: Hvor erfarne er de personer (udviklere, designere, indholdsforfattere), der er involveret i projektet?
  • Indhold: Hvor meget nyt indhold er der brug for? Er der behov for nyt visuelt materiale (video, fotos)?

Hvad er timingen for det nye webdesign?

Hvis du er usikker på, om du har brug for et helt nyt webdesign fra bunden, kan nedenstående spørgsmål hjælpe dig med at træffe en beslutning. Hvis du svarer ja til et eller flere af dem, er det sandsynligvis en god idé at investere i et helt nyt webdesign.

  • Har dit salgsbudskab og din målgruppe ændret sig?
  • Er dit websites teknologi forældet?
  • Er indlæsningstiden for dit website for lang?
  • Er websiteoplevelsen ikke tilpasset mobilenheder?
  • Er antallet af konverteringer faldende?
Forkert beslutningsgrundlag for et nyt webdesign Rigtigt beslutningsgrundlag for et nyt webdesign
”Vi har opdateret vores brandfarver.” ”Vi ønsker topplaceringer på søgemaskiner.”
”Dette er vores første nye design i over et år.” ”Vi ønsker at konvertere flere besøgende til kunder.”
”Det er noget, vores nye CMO har besluttet.” ”Vores nuværende website er ikke mobilvenligt.”
”Vi har netop ansat en ny webudvikler.” ”Vi vil forbedre brugeroplevelsen.”
”Konkurrentens website ser smartere ud.” ”Vores website bygger på gammel teknologi.”
”Vores bounce rate er for høj.” ”Det nuværende website forringer vores troværdighed og dermed skader vores brand.”
”Vi er ved at skifte til et nyt CMS-system.” ”Vi vil forbedre vores websites SEO og performance”
”Vi vil have noget smartere.” ”Vi vil forbedre websikkerheden.”

Fordelene ved et nyt webdesign

Som med enhver anden stor forretningsmæssig investering skal du vurdere behovet for et nyt webdesign, og om det er budget og ressourcer værd baseret på de forretningsresultater, det skaber.

Et nyt webdesign kan styrke din forretning på forskellige områder. Selvom investeringsafkastet af dit nye webdesign ikke kun kan gøres op i kroner og ører, og der ikke findes noget standardværktøj til at måle dets succes, giver et helt ny webdesign dig en lang række forretningsmæssige fordele.

Her er fire vigtige fordele, som kan retfærdiggøre din investering i et nyt webdesign.

Større brandopmærksomhed

Brandopmærksomhed betegner forbrugernes evne til at huske og genkende et brand. Brandopmærksomhed er synonymt med de tjenester og produkter, en virksomhed tilbyder, og fremmer købsbeslutninger og tilskynder til genkøb. Selvom investering i mere synlighed af dit brand ikke giver en markant stigning i antallet af konverteringer fra den ene dag til den anden, sikrer det, at målgruppen er bevidst om din virksomhed, og det styrker tilliden til dine tjenester og produkter løbende, så du styrker din markedsposition og øger omsætningen.

Et velfungerende website med en æstetisk fremtoning er uden sammenligning dit vigtigste aktiv, når det drejer sig om at fremme opmærksomheden for dit brand. Det er den besøgendes (første) indtryk af dit brand – hvis det har et forældet design eller skaber en forvirrende og ikke relevant oplevelse, forlader den besøgende websitet igen uden at investere mere tid på at lære din virksomhed bedre at kende. Med et nyt webdesign har du et fundament, som sikrer, at dit brand skaber en positiv onlineoplevelse, der fremmer en positiv brandidentitet og -opmærksomhed og skaber forretningsmæssige resultater.

Giv konkurrenterne baghjul med en positiv websiteoplevelse, som skaber et varigt indtryk. Hvis de besøgende husker dit brand, er du allerede et godt skridt foran konkurrenterne.

Bedre rangeringer i søgemaskiner

En optimeret websiteoplevelse vil sige, at websitet er optimeret i forhold til relevante søgeord, så din virksomhed opnår en højere placering i Googles søgeresultater og skaber mere relevant organisk trafik. Det giver ikke høj ROI, at du har et website med et flot design, hvis din virksomhed ikke er nem at finde online.

En side, der er placeret som nummer 1 i de organiske søgeresultater i Googles SERP’er, har en CTR på 32% og har 10 gange større sandsynlighed for at få et klik sammenlignet med et website, der er placeret som nummer 10. En forbedring, som rykker dit website en enkelt plads opad i søgeresultaterne, forbedrer en sides CTR med omkring 31%.

SEO er ikke et engangsprojekt – det er en kontinuerlig proces, som hele tiden udvikler sig og kræver din opmærksomhed. Selvom SEO har et imponerende ROI potentiale, udretter det ikke øjeblikkelige mirakler. Det kan tage op til seks måneder, før resultaterne begynder at vise sig, så der er stor risiko for, at SEO-opgaver nedprioriteres til fordel for mere presserende forretningsmæssige opgaver. Et nyt webdesign kan styrke din brandidentitet, men det er også en god mulighed for at håndtere eventuelle SEO-mangler og give dine besøgende en optimal websiteoplevelse.

Et effektivt website kan tiltrække flere backlinks og dermed sikre din virksomhed endnu højere Google-rangeringer og mere henvisende trafik.

Flere kundeemner og konverteringer

Uanset om dit websites CTA (Call To Action) er e-mail permission, telefonnumre, skrive sig op til en demo/møde, tilmelde sig arrangementer eller gennemføre et køb, er det primære formål for enhver virksomheds website at konvertere kundeemner til kunder. Når du planlægger et nyt webdesign, skal du sørge for at inddrage alle aspekter for at optimere din indsats.

En god konverteringsrate er over 10%, og nogle brands opnår en konverteringsrate på 11,45% eller mere. Konverteringsraten for e-handel er gennemsnitligt betydelig lavere (1,84%) end for B2B (2,23%) og Finans (5%).

Dit website er din største kundemagnet. Website besøgendes oplevelse af dit brand, har stor betydning for, hvor sandsynligt det er, at de udfører en handling – og bliver til kundeemner. Et nyt webdesign giver dig mulighed for at skabe et website, som leverer en ægte positiv og engagerende kundeoplevelse, som konverterer besøgende til kundeemner.

Få større omsætning og lavere omkostninger

Et strategisk gennemtænkt nyt webdesign forbedrer opmærksomheden for dit brand, giver bedre søgemaskinerangeringer, omdanner besøgende til kunder – og maksimerer bundlinjen. Men vidste du, at det også reducerer dine omkostninger?

Det er ofte mere økonomisk at implementere et helt nyt webdesign frem for at løse funktionalitetsproblemer og tilføje flere funktioner løbende. Hvis du vil reducere høje omkostningerne og mistet indtjening, kan det typisk bedre betale sig at vælge et helt nyt webdesign frem for at bruge en masse krudt og lappeløsninger på at forsøge at fikse et gammelt website, som ikke giver besøgende en positiv brugeroplevelse. Et nyt website, som er designet med moderne teknologi, er samtidig mere driftseffektivt, optager mindre plads på serveren og giver alle besøgende en bedre oplevelse.

 

Et nyt webdesign alene er ikke nok til at tiltrække nye besøgende og kunder. Hvis du vil leve op til de besøgendes forventninger og bevare din aktualitet, er det afgørende, at dit website er toptunet konstant. Læs mere om hvorfor et velfungerende website understøtter dit brand i vores guide Website experience: The cornerstone of business success in the digital age (ENG).