EU’s direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, også kendt som webtilgængelighedsdirektivet (Web Accessibility Directive, WAD), kræver, at alle offentlige organer i EU-medlemsstaterne offentliggør en tilgængelighedserklæring på deres websites. Så hvad betyder dette for dig og endnu vigtigere, hvordan skriver du en tilgængelighedserklæring?

Hvilke websites skal have en tilgængelighedserklæring?

Webtilgængelighedsdirektivet gælder for alle websites og apps publiceret af et offentlig organ på følgende niveauer:

  • Statslige myndigheder
  • Regionale myndigheder
  • Kommunale myndigheder

Nogle offentlige organer er fritaget for webtilgængelighedsdirektivet. Blandt eksemplerne for fritagede organer er NGO’er, som ikke udbyder ydelser, som er væsentlige for offentligheden, eller ydelser som specifikt vedrører behov for personer med handicaps. Disse undtagelser er snævert udpenslet, og du bør tjekke EU direktivet, hvis du er i tvivl om, hvorvidt reglerne vedrører dig.

Bemærk også at nogle lande har indført yderligere krav, og det er derfor vigtigt at tjekke dit eget lands lovgivning.

Hvordan skriver jeg en tilgængelighedserklæring?

EU-kommissionen har publiceret minimumskrav for, hvad en tilgængelighedserklæring skal indeholde. Et EU-medlemsland kan vælge at gå ud over, hvad der er påkrævet af EU-kommissionen. Derfor kan den endelige version for dit land eller din organisation ende med at se lidt anderledes ud. Tjek med den instans, som er ansvarlig for at håndhæve loven i dit land.

Her er en oversigt over, hvad en tilgængelighedserklæring som minimum bør indeholde ifølge EU-kommissionen:

  1. Titel: Tilgængelighedserklæring
    En kort erklæring som opridser din organisations forpligtelse for, at jeres website og mobile applikationer er tilgængelige i overensstemmelse med lovene i jeres land i forhold til gennemførelsen af EU Direktiv 2016/2102.
  2. Et overblik over status for overholdelse, der beskriver de websites og apps, der er:
    • Fuldstændig efterlevende
    • Delvist efterlevende
    • Ikke efterlevende
  3. Et overblik over ikke-tilgængeligt indhold baseret på følgende årsager:
    • Overholder ikke national lovgivning
    • Uforholdsmæssig byrde
    • Indhold ligger ikke indenfor den gældende lovgivning
  4. En erklæring med dato og forberedelsesmetode for at blive webtilgængelig
  5. Et link til og en beskrivelse af den feedbackproces, der anvendes såvel som kontaktoplysninger til tilgængelighed og behandling af anmodninger sendt via feedbackfunktionen
  6. En beskrivelse af den håndhævelsesprocedure, der skal anvendes i tilfælde af utilfredsstillende svar på enhver meddelelse eller anmodning, der sendes i overensstemmelse med direktivets paragraf 7, stk. 1(b)

Den komplette beskrivelse for kravene findes på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex European Union Laws website.

Hvor skal min tilgængelighedserklæring publiceres?

Tilgængelighedserklæringen for websites for den offentlige sektor skal være tilgængelig og publiceret på selve websitet. For mobile applikationer skal den være publiceret på websitet for den offentlige instans, som udviklede den, eller sammen med anden information, som kan findes der, hvor man downloader applikationen.

Hvornår er der deadline for at have tilgængelighedserklæringen klar?

Deadline for publicering af tilgængelighedserklæringen afhænger af, om dit website var publiceret før eller efter den 23. september 2018, hvor direktivet trådte i kraft. Der er også undtagelser for bl.a. forudindspillede tidsbaserede medier, live tidsbaserede medier og bestemte online kort og kort-services. Igen, det er vigtigt at tjekke ordlyden for dit lands lovgivning for at vide, om dit website eller dets indhold er undtaget.

  • 23. september 2019: Deadline for nye websites, der er publiceret efter 23. september 2018
  • 23. september 2020: Deadline for gamle websites, der er publiceret før 23. september 2018
  • 23. juni 2021: Deadline for mobile applikationer

Hvor ofte bør min tilgængelighedserklæring opdateres?

Tilgængelighedserklæringen bør opdateres regelmæssigt på årlig basis ifølge EU-webtilgængelighedsdirektivet. Hvis du vil vide mere, kan du finde mere information her:

Whitepaper: What You Need to Know About the EU Web Accessibility Directive
Recorded webinar: Starting Your Website Accessibility Program
Fulde tekst: Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer

Anne Thyme Nørregaard arbejder som Digital Accessibility Product Expert hos Siteimprove. Anne bruger sin mangeårige erfaring inden for tilgængelighed, inkluderende design og user experience til at hjælpe Siteimprove med at arbejde hen imod målet om at gøre internettet til et bedre sted for alle. Anne har en Cand.it i Digital Design og Kommunikation fra IT-Universitetet i København med specialisering inden for brugervenlighed og tilgængelighed..