Vær på forkant med standarderne for webtilgængelighed. Modtag seneste nyt om WCAG 2.1 og EU’s direktiv for webtilgængelighed.

Hvad er digital tilgængelighed?

Konceptet for tilgængelig webdesign og -udvikling sikrer nem onlineadgang for alle, uanset om det sker ved egen hjælp eller med teknologiske hjælpemidler. Der er mange gode grunde til at gøre din digitale tilstedeværelse tilgængelig både for brugere med kognitive handicap, som har brug for enkelt indhold og navigation, og blinde brugere, som anvender en skærmlæser til at læse en webside.

Eksempler på den digitale kløft

Hvem er de mennesker, der dagligt udfordres for at få lige adgang til indhold og tjenester i den digitale verden? Hvordan forfølger de deres lidenskaber og begår sig i deres daglige liv? Vi har for nylig stiftet bekendtskab med en række mennesker fra hele verden for at opleve hvordan de overvinder tilgængelighedsudfordringer. Lær af dem sammen med os.

Afspil video

Afspil video
Christine Hà

Christine Hà

Christine Hà er en amerikansk kok, forfatter og tv-vært. Hun er den første blinde deltager i MasterChef og vinder af tredje sæson i 2012. Som blind er Christine yderst afhængig af tilgængelige websites hver dag.

Afspil video

Afspil video
Marc de Hond

Marc de Hond

At sidde i kørestol har aldrig stoppet Marc de Hond, en hollandsk tv-vært, professionel basketballspiller og skuespiller, fra at udføre store ting i livet. At overvinde fysiske og digitale tilgængelighedsproblemer er imidlertid en daglig udfordring.

Afspil video

Afspil video
Kirsten Skov

Kirsten Skov

Alder, høreproblemer og kognitive udfordringer gør det ofte svært for den danske Tai Chi instruktør, Kirsten Skov, at navigere på internettet. Men det forhindrer ikke hende i at praktisere og undervise i sit livs lidenskab, Tai Chi.

Derfor er tilgængelighed vigtigt

Betydningen af digital tilgængelighed rækker længere end til overholdelse af juridiske regler. Næsten 20 % af verdens befolkning lever med en eller anden form for handicap, så webtilgængelighed er blevet et vigtigt fokusområde for organisationer over hele verden.

Men design af en tilgængelig digital tilstedeværelse handler ikke kun om, at mennesker med handicap skal have nemt ved at bruge dit website. 71 % af webbrugere med et handicap vil simpelthen forlade et website, der ikke er tilgængeligt. Brugere uden handicap oplever, at tilgængelighedsfunktioner gør det nemmere for dem at navigere effektivt på dit website. Når du opretholder en tilgængelig digital tilstedeværelse, er det til fordel for alle dine besøgende.

Inkluderende design

Tilgængelighedsdesign er med til at sikre, at dit website altid er effektivt for alle, uden tilpasning. Regelmæssige tilgængelighedstjek kan give dig de oplysninger, du skal bruge til at oprette og vedligeholde en inkluderende webtilstedeværelse.

Bedre UX

En tilgængelig digital tilstedeværelse vil sige, at alle kan bruge dit website som tiltænkt. Best practice inden for tilgængelighed har særligt fokus på bl.a. navigation, brugervenlighed og tekstklarhed til gavn for alle brugere.

Overholdelse

Overholdelse af Web Content Accessibility Guidelines (WCAG 2.1) er et stadig mere udbredt lovkrav over hele verden. Vi giver dig de nødvendige ressourcer til at skabe en inkluderende digital tilstedeværelse.

Hvordan kan Siteimprove hjælpe?