Vi bruger cookies for at websitet kan fungere, måle trafik og til at understøtte markedsføringen af vores services. Ved at benytte websitet accepterer du, at der sættes cookies. Læs vores privatlivspolitik for yderligere oplysninger om vores brug af cookies.

Spring til hovedindhold

Med Siteimprove-platformen optimerer Energinet den digitale brugerrejse

Energinets udfordring

Energinet er en selvejende offentlig virksomhed, der ejer og udvikler de store højspændingsledninger og gasrør, som bringer strøm og gas frem til danskernes energiselskaber. Som virksomhed med ansvar for kritisk infrastruktur skal Energinet kunne vise, hvordan de skaber værdi for borgere og erhvervsliv i Danmark. Det kræver, at energinet.dk, der skal understøtte virksomhedens brand og være ansigtet udadtil, har indhold af høj kvalitet og en webtilgængelighed i top, så brugerrejsen fungerer optimalt.

Med Siteimprove har vi fået en platform, hvor både kvalitetssikring af indholdet og statistik på websitets performance og brugervenlighed er samlet i én platform.

Dennis Frydland Poulsen
Digital konsulent Energinet Forretningsservice

I sommeren 2017 gik virksomhedens nye website i luften og Energinet stod over for en udfordring. Det nye website havde ikke nogen samlet menustruktur, som webredaktørerne kunne se i CMS-systemet. Det gjorde det svært at danne sig et overblik over websitets sider og indhold. Problemet smittede af på brugeroplevelsen, og resultatet var, at de besøgende på energinet.dk ikke kunne finde den information, de søgte, og at Energinet fik mange henvendelser fra forvirrede besøgende. Stigningen i antallet af henvendelser havde potentielt negative konsekvenser for Energinets brand og omdømme samt kostede mange ekstra arbejdstimer og skabte frustration hos det digitale team.

Værdifuldt overblik og kvalitetssikret indhold

Energinet havde derfor brug for en løsning, der kunne give webredaktørerne et overblik over hele websitet og samtidig kvalitetssikre indholdet samt skabe unikke brugerrejser og tilfredse besøgende. Så et halvt år efter at Energinets nye website gik live, valgte Energinet at implementere Siteimproveplatformen, der samler alle behov for weboptimering i én løsning. Herefter mærkede det digitale team hurtigt, hvordan de forskellige moduler i platformen understøtter og sparer betydelig tid i den daglige vedligeholdelse, så de i stedet kan fokusere på at optimere brugeroplevelsen ved at løfte kvaliteten af websitets indhold og analysere besøgsdata. Platformen blev nemt integreret i Sitecore CMS-systemet, og alle webredaktører oplevede hurtigt en god support fra Siteimprove, når der opstod spørgsmål.

Det er en kæmpe fordel i det daglige arbejde, og sparer både tid og penge. Jeg kendte til Siteimprove i forvejen og var ikke i tvivl om, at det var den platform, vi skulle vælge. Modulerne er intuitive at bruge, og der er altid god og hurtig support, hvis vi har spørgsmål. Så med Siteimprove har vi løftet kvaliteten af vores website og brugerrejsen markant.

Dennis Frydland Poulsen
Digital konsulent Energinet Forretningsservice

Fordi Energinet har meget og komplekst indhold på websitet, har visuelle dashboard i Siteimprove-platformen været altafgørende for, at det digitale team nu bedre kan prioritere i opgaverne og spare ressourcer og tid. Energinets forretning hviler på, at virksomheden er transparent, og her er det et must, at websitet er brugervenligt og tilgængeligt. Derfor bruger Energinet også Siteimprove-platformen til at sikre, at alt indhold er læsbart og tilgængeligt uanset om den besøgende måtte have fysiske udfordringer samt undgå f.eks. stavefejl eller døde links. Webredaktørerne får hurtigt besked om, hvor der opstår fejl på sitet, så de straks kan rette op på dem.

Logiske brugerrejser, indsigt og styr på data

Igennem Siteimprove-platformen har Energinets digitale team dataindsigt og kan derfor bedre analysere besøgendes adfærd på websitet og få indblik i, hvad der virker og ikke virker. Derfor kan teamet nu optimere brugerrejserne, så de både er hurtigere og mere logiske. Det har gjort websitet mere effektivt og brugervenligt: afvisningsprocenten er forbedret, og besøgende finder hurtigere den relevante information. I forbindelse med at den nye persondataforordning (GDPR) trådte i kraft, har Energinets digitale team også haft helt ro i maven. Siteimproveplatformen lever fuldt op til gældende love og regler for databeskyttelse. Det sparer Energinets digitale konsulent Dennis Frydland Poulsen for mange timers arbejde dagligt, fordi han ikke skal bruge tid på at sikre sig, at alle persondata bliver behandlet korrekt.

Platformen aflaster også webredaktørerne i forhold til vedligeholdelse af indhold på websitet, fordi de ikke længere skal bruge tid på manuelt at sørge for, at det lever op til egne definerede kravpolitikker. I stedet kan de identificere problemer ved brug af f.eks. stil- og fortrolighedspolitiker – og få resultatet løbende. Det har sparet Energinet for mange penge i form af dyre konsulenttimer, der før blev brugt på løsninger, som tog lang tid at sætte op. Derfor har webredaktørerne nu tid til at løse andre vigtige opgaver, som de tidligere har været nødt til at nedprioritere.

Siteimprove Digital Certainty score giver bedre løsninger

Som digital konsulent i Energinet Forretningsservice har Dennis dialog og statusmøder med virksomhedens forskellige forretningsenheder om deres egne subsites performance. Her er Siteimproves Digital Certainty Index (DCI-scoren), som måler, om websitet lever op til kvalitetsstandarder på en score fra 0-100 et vigtigt omdrejningspunkt. Sammen med visuelle rapporter, som Siteimprove-platformen kan genere på f.eks. brugeradfærd, populære sider og brugerruter, gør DCI-scoren det nemt og håndgribeligt for Dennis og webredaktørerne at se udfordringerne. Det klæder dem på til at udbedre disse, drage de rette konklusioner og skabe bedre brugeroplevelser i tæt samarbejde.

Alt i alt har Siteimprove-platformen understøttet Energinets ambition om at give deres besøgende på deres website en unik brugeroplevelse.

“Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, og derfor er det er enormt vigtigt, at vi fremstår transparente over for vores kunder og markedet generelt. Med Siteimprove-platformen har vi optimeret energinet.dk, der er vores ansigt udadtil, så det leverer logiske brugerrejser, indhold af høj kvalitet og tilgængelighed i top. Det understøtter og plejer vores brand og omdømme, når besøgende har en god oplevelse på websitet.

Dennis Frydland Poulsen
Digital konsulent Energinet Forretningsservice